Fugt i spanske boliger

Alle fugtproblemer kan løses

Fugt skaber mange problemer i spanske huse. Der kan opstå skimmelsvamp, fugt-, råd- og svampeskader. Der dannes kondens på vægge, vinduer og loft. Der bruges mere energi til at opvarme fugtig luft end tør luft. Maling får skjolder, misfarvning og buler ud.

Hvis du har fugtproblemer i din bolig kan vi hjælpe. Vi er eksperter i spanske boliger og kender således alt til udfordringer med fugtighed, dårlige lysforhold, manglende ventilation og dårlig opvarmning. Vi symptombehandler ikke, men viser årsagerne til problematikken og rådgiver om hvilke muligheder I har for at løse udfordringerne. Brug os meget gerne som jeres sparringspartner om fugtproblemer og vi vil naturligvis også gerne løse opgaverne for jer.

fugt facade

Identificering af fugtproblem

Hvad skyldes fugtskaden og hvordan udbedres den?

Fugt og vand kan komme ind i en bygning på forskellige måder, og det er vigtigt at få fastslået, hvilken type skade, man står med, så udbedringen kan udføres korrekt.

Vores kunder fortæller ofte at de har kæmpet med fugtproblemer i årevis, har forsøgt alt og haft massevis af håndværkere på besøg. Men intet har hjulpet. Når vi så kigger på tiltagene forstår vi det godt. En meget populær løsning er at bruge fugthæmmende maling – som fås i mange variationer – med fællestræk at de de dyre og ofte forværre problemerne fordi de benyttes forkert. En diffusionstæt maling skaber en barriere for den fugtige luft, og derved finder fugten andre veje – til siden, ned under gulvet, eller op i loftet.

En diffusionstæt maling skjuler problemerne hvorved det først begynder at kunne gå helt galt. Spanske huse er tit bygget mere eller mindre ind i hinanden og har din nabo forsøgt at løse deres fugtproblemer med fugtspærrende maling, ja så bliver fugt problemerne hurtig store på din side af den fælles væg. Så medmindre du har en helt klar plan for hvordan du vil lede fugten væk fra din bolig bør du undgå maling der søger at stoppe fugt gennemtrængning. En diffusionstæt maling vil ikke hindre at fugt trænger ud, den vil omdirigere fugten.

Når vi besøger kunder som har kæmpet i årevis med fugtproblemer og spenderet massevis af penge på dyre produkter og håndværkere, uden resultat, er forklaring at der er lavet symptom-behandling fremfor årsags-behandling. Hvilket kan skyldes inkompetente spanske håndværker eller engagement med firmaer, der har mere interesse i at sælge bestemte “løsninger” og produkter, end i at løse de udfordringer de præsenteres for. Men der er ingen grund til at skulle finde sig i fugtproblemer. At få bugt med fugtighed starter med at få fastslået, hvilken type skade, man står med, så udbedringen kan udføres korrekt.

fugt kælder

Ældre, kolde boliger

I ældre boliger kan der være fugt fra en gammel vandskade. Det kan f.eks. være et utæt tag eller ødelagte vandrør. Kolde og dårligt isolerede huse kan være fugtige, uden at der er en egentlig vandskade. Fugten i luften er nemlig tilbøjelig til at sætte sig på de kolde vægge som kondens.

Nyere, tætte boliger

Nyere, tætte boliger kan være fugtige. Her er årsagen ofte dårlig udluftning. I den tætte bolig kan fugten fra vores aktiviteter som badning, madlavning og tørring af tøj give problemer. Det sker, hvis fugten ikke bliver luftet ud, enten gennem åbne vinduer eller gennem udsugning (f.eks. ventilator i badeværelset eller emhætte i køkkenet).

Nybyggeri

I helt nye boliger kan fugten stamme fra byggeriet. Hvis byggematerialerne har været våde, da de blev bygget ind i konstruktionerne, kan fugten have svært ved at slippe ud senere. Det kan give fugtskader og skimmelsvamp – selv i et nybygget, velisoleret hus.

fugt gulv

Opstigende grundfugt

Afskalning af maling og puds, saltudtræk og mørke skjolder nederst på facaden skyldes typisk, at op- stigende grundfugt kan passere gennem soklen og videre op i murværket. Skaden skyldes, at det oprindelige spærrende lag mellem sokkel og mur er beskadiget eller helt manglende.

Fugtigt murværk

Saltudfældninger, misfarvninger og afskalninger på murværk, ofte kombineret med en kold og fugtig luft, kan skyldes at fugt kan trænge ind i kælderen gennem kapillærerne i murværket.

Højt grundvandsspejl og vandårer 

I lavereliggende områder ligger grundvandet ofte højt i jordlaget eller underjordiske kilder kan løbe tæt ved eller under boligen. Dette vil ofte give problemer med fugt og indsivende vand i kældre og sokler. I Spanien findes udfordring med vandårer de mest besynderlige steder. Især i bjerglandsbyer er der ofte store udfordringer med vandårer, der skaber fugt i huse. Egentlig burde det ikke være en overraskelse. Går man en tur i de spanske bjerg vil man ofte støde på naturlige kilder, der pibler ud af bjerget, ligesom enhver bjerglandsby har en eller flere fontæner hvor det reneste kildevand strømmer frit.

fugt bjerg

Fugt fra gulv

Fugtighed stiger ofte op fra hele gulvfladen, når denne ikke er tilstrækkelig sikret med fugtspærre. Dette er ofte tilfældet i spanske huse, da man ynder at placere fundament direkte på underlaget; klippe, bjerg, jord etc. Fugtvandringen sker inde i de små porer i bygge- materialerne – i den såkaldte kapillar struktur. Er vandtrykket højt, kan denne fugtvandring ske op til 2 meter over fugtkilden.

Kondens

Kondens er et udtalt problem i kældre, hvor en del af kælderen ligger under terræn. Kondens vil ofte være mest udtalt i årets kolde måneder, hvor forskellen på ude- og indetemperatur er størst. Den del af yder- muren, som støder op mod terræn vil have en højere temperatur end den øvre del af ydermuren, som støder op mod den kolde vinterluft. Hvis denne temperaturforskel overstiger 4 grader, vil luften begynde at kondensere og vise sig som synlig fugt og mørke skjolder på murens inderside og i lofthjørner.

Sommerkondens

Sommerkondens opstår, som navnet siger, primært om sommeren, i huses ydervægge og tagkonstruktion, som følge af at udeluften på visse tidspunkter er varmere og derfor indeholder mere fugt end indeluften i huset. Da vanddamp, d.v.s. vand/fugt i luftform, hele tiden vil forsøge at ’udfylde’ områder med en mindre relativ luftfugtighed vil den fugtige luft drives ind gennem husets ydervægskonstruktion og tagkonstruktion, indtil den har opnået ligevægt.

Hvis man har udført en meget omhyggelig tæt dampspærre af plastik i konstruktionerne, vil sommer kondensen fortætte til vand på ydersiden af denne – og her fugte konstruktionen op. I ydervæggene vil de organiske materialer som træ blive fugtige og isoleringsmaterialerne vil også fugtes op og derved yderligere gøre træet vådt, så det begynder at rådne. I tagkonstruktioner vil der ofte begynde at dryppe vand ned gennem loftet gennem utætheder i dampspærren.

På facader og tage, der om sommeren kan opnå høje udvendige over- fladetemperaturer ved direkte solstråling, bør konstruktioner således udformes, så der sikres mod sommerkondens, altså kondens, der optræder, når fugt trænger ind gennem konstruktionen udefra og kondenserer på koldere materialer inde i konstruktionen.

fugt loft

Utæt dampspærre

Ved dampspærre forstås at der indbygges damptætte (plastik)-membraner i de efterisolerede konstruktioner for at hindre, at vanddamp kondenserer på de kolde flader og kuldebroer i konstruktionen. Problematikken er at opsættes en dampspærre forkert eller mangelfuld vil dette kun forværrer fugtproblemerne i konstruktionen.

I stedet for dampspærrer har man gennem en årrække benyttet sig af et ventileret hulrum på den udvendige side af isoleringen. Da fugt ifølge fugtdynamikkens natur hele tiden vil forsøge at skabe fugtligevægt i to tilstødende rum/kamre, er et ventileret hulrum, d.v.s. et rum med et meget lavt fugtindhold, i stand til at ’trække’ fugten væk fra tilgrænsende fugtmættede rum, i dette tilfælde selve efterisolerings-materialet.

Man kan oftest ikke udføre en helt tæt plastikdampspærre i en ydervæg i et eksisterende hus. Der vil altid forekomme utætheder mellem væg og vinduer, væg og gulv, væg og loft, bl.a. rundt om loftbjælker, videre op i taget og ved eventuelle skunkvægge. Der, hvor en dampspærrer ikke er hermetisk tæt, koncentrerer man fugtproblemerne i konstruktionen. Hvor dampspærre er utæt eller mangelfuld, vil fugt koncentreres og medføre, at bjælkeender, vindueskarme og hanebåndenes ender bliver fugtet op. Dette kan være katastrofalt for husets trækonstruktioner.

Et andet problem er den ovenfor omtalte sommerkondens, som betyder at fugten i de varme sommermåneder vandre udefra udefra og ind i væg konstruktionen. Store mængde fugtig luft vil ramme ydersiden af dampspærren og kondenseres – bliver til vand – inde i bygningens konstruktion. I stedet for dampspærre anbefales det således at etablere en ventileret luftspalte på ydersiden af isoleringsmaterialet. Denne kan ’trække’ fugten ud af væggen og isoleringsmaterialet. Indvendigt på denne konstruktion etablerer man en beklædning, der kan optage fugten i sig selv. Spånplader eller gipsplader er ikke egnede til dette. I stedet benyttes f.eks. brædder, rørvæv og puds.

fugt vasketøj

Sådan slipper du af med fugt

Der er forskellige løsninger til at komme af med fugt problemer.

  • Begrænse produktion af vanddamp i hjemmet. Sluk hurtigt for kogende vand.
  • Sæt en ventilator op på badeværelset
  • Sæt en emhætte op ved komfuret
  • Tørre dit tøj udenfor.
  • Lad være med at benytte gasovn, da gas ved forbrænding danner fugt.
  • Udskift enkeltglas til termoglas.
  • Undgå kuldebroer ved vinduesrammer, udskift gamle jernrammer.
  • Check for dryppende rør og vandhaner
  • Sørge for at husets tag, tagrender og inddækninger er helt tætte, så murværk og vægge ikke fugtes unødigt op.
  • Lufte ud i boligen.
  • Vaske særligt udsatte steder med Klorin eller Rodalon

Hvad du ikke skal gøre!

Når vi kommer ud til boliger med fugtproblemer ser vi desværre ofte at der er forsøgt løsninger, som blot har forværret fugtproblemet og medført bygningsskader. Typisk er forsøgt løsningen med at blokere for fugten. Der er malet med plastikmaling, loftalkyd, beklædt med glasfiber-væv, acryl-tapeter og lignende foranstaltninger for at blokere for fugt, men som resultat blot gør fugtproblem større.

En anden typisk årsag til fugtproblem er at hus er renoveret og der uforvarent er fjernet eller tilføjet bygningsdele som regulere fugtforholdene og dermed indeklimaet i huset. Gamle huse indeholder porøse materialer og overflader indvendigt, f.eks. træ, der er ubehandlet eller linoliemalet/ limfarvet, ubrændte lersten og mursten pudset med kalkmørtel og overfladebehandlet med hvidtekalk/limfarve eller tapet, malet med limfarve. Disse materialer har stor effekt på husets indeklima, idet de virker som ’fugtbuffere’, der optager en eventuel overproduktion af fugt og afgiver denne igen, når fugtligevægten i rummet tillader dette. Det er derfor vigtigt, at de porøse overflader ikke dækkes af en eventuel efterisolering i et omfang, der ændrer på rummenes fugtdynamik.

“Aldrig pil et hegn ned før du ved hvorfor det er sat op”.

Ældre spanske huse har i forhold til nye huse en række store fordele klima- og miljømæssigt gennem bygningernes og materialernes beviseligt lange holdbarhed og enkle vedligeholdelse. De tykke og tunge gamle ydervægge isolerer fuldt på højde med moderne isolerede ydervægge. Gennem deres indeklimavenlige indretning med naturlig ventilation gennem skorstene, deres porøse materialer med gode indeklimaegenskaber i gulve, vægge, lofter og etageadskillelser samt ved opdelingen af planen i individuelle rum, der muliggør aflukningen af dele af huset om vinteren, for at spare på varmen, er de optimale på mange måder.

Og det er egentlig slet ikke de spanske boligers skyld at der opstår fugtproblemer! For de er ikke oprindelig konstrueret og tiltænkt den måde som de benyttes på idag. Hvis det er koldt så tager spanierne lidt ekstra tøj på og begrænser opvarmning til dele af boligen. Det er kun os fra de lidt nordligere egne, som insistere på at vores spanske bolig skal fungere på samme måde som vi er vant til hjemmefra.

fugt lofter

Vi kan hjælpe med fugtproblemer

Vi kan hjælpe:

  • Med rådgivning om hvorfor fugt opstår i din bolig.
  • Med rådgivning om løsninger på fugtproblemer.
  • Med håndværkshjælp til at ordne fugtproblemer.
  • Med at løse jeres fugtproblemer, en gang for alle.

Vi er eksperter i spanske boliger og kender således alt til udfordringer med fugtighed, dårlige lysforhold, manglende ventilation, dårlig og dyr opvarmning – altså alle de ting som almindeligvis tages for givet i en velfungerende helårsbolig. Vi kender udfordringerne og vi ved hvordan de løses ordentligt og effektivt. Vi symptombehandler ikke, men viser årsagerne til problematikken og rådgiver om hvilke muligheder I har for at løse udfordringerne.

tilbud kontakt
Få tilbud Kontakt os
bestil shop-KNAP-08
Bestil service Om os

Energiforbedring af bolig

Der er fire måder at lave energiforbedring af en bygning: 

l Klimaskærmen – d.v.s. taget, facaderne, kælder- vægge, vinduer, døre, udestuer, tætning af fuger og materialesammenstød. l Indvendige arbejder – d.v.s. efterisolering, isolering af skunkrum, hulmursisolering, isolering af varmerør, fjernelse af plastikmaling på vægge og lofter, tætning ved vinduer, døre og vægge/lofter, efterisolering af kælder og etageadskillelse ved kældre. l Installationer  – i form af varmeanlæg, oliefyr, gasfyr, jordvarme m.v. Endvidere ventilation, varmegenvinding etc. l Adfærd – Stoppe unødigt energiforbrug og begrænse energiforbruget, hvor man kan, lukke dele af huset af om vinteren og sænke varmen her, lufte fugtig luft ud, tørre vasketøjet udendørs i luften etc.

De seks vigtige indeklimaforhold:

– Rumtemperatur, herunder undgåelse af kuldenedfald fra bl.a. vinduer
– Fugtforhold, bl.a. undgåelse af kondensering af fugt på kolde flader
– Problemer med mug og skimmelsvampe, som ofte som følge af netop dette.
– Sunde materialer i huset
– Dagslysforhold i opholdsrummene
– Lydisolering – af specielt vinduer

, er noget, man skal være opmærksom på generelt, når man ejer, beboer eller arbejder i ældre bygninger, ja faktisk alle bygninger. Men specielt i forbindelse med energiforbedring af ældre bygninger er der erfaringsmæssigt mange muligheder for at forværre indeklimaet i huset gennem de indgreb, man foretager, materialemæssigt og konstruktionsmæssigt. Bl.a. plastikmaling eller nye kombinerede træ-aluminiums-vinduer, hvor der dannes kondens og samler sig mug og skimmel på de kolde metalflader, plus at der skabes kuldenedfald med fodkulde til følge. Disse indeklimaproblemer havde huset sandsynligvis ikke, før de nye efterisoleringsindgreb blev foretaget.

fugt dræn

Løsninger på fugtproblemer

Find selv de åbenlyse årsager

Som det fremgår af ovenstående er løsning på fugtproblemer først og fremmest at finde årsagerne til at fugten, fugtigheden, kondensen opstår – for derefter at kunne behandle og løse de egentlige årsager, fremfor blot at symptombebehandle uden resultat og med risiko for at gøre problemerne større. Hvis du går i byggemarked eller søger løsninger på fugtproblemer på nettet, så vær opmærksom på hvad det er som du præsenteres for – ofte vil det være produkter, fremfor løsninger. Der er nogle helt enkle forhold som du først og fremmest bør undersøge er opfyldt.

Dræn

Det må altid anbefales at bortlede så meget fugt/ vand fra en bygning som muligt. Derfor bør der i situationer med meget fugt i undergrunden altid etableres omfangsdræn. I spanske huse kan man også lave kanaler i gulvet. Dræn vil være en forudsætning, men vil ofte ikke være tilstrækkelig, da et højt vandsøjletryk presser fugten gennem murværket i et større omfang end drænet kan aflede. I forbindelse med kloakrenovering kan grundvandsspejlet falde, hvis man benytter kanalerne hvori kloak rør ligger som dræn.

Naturlig og mekanisk ventilation

Findes der naturlig ventilation i huset, f.eks. i form af skor- stene med ildsteder/ovne, bør disse ikke lukkes eller fjernes, hvis denne opvarmningsform nedlægges. Der bør i stedet sættes en ventilationsrist forneden i skorstenen, så denne stadig ventilerer rummene naturligt. Man udnytter derved den høje skorstens naturlige effekt i form af en konstant opadgående luftstrøm. Altså er skorstene gode til at skabe naturlig ventilation i husene, så nedlæg dem derfor ikke.

Mekanisk ventilation kan være nødvendig i badeværelser og køkkener. Mekanisk ventilation kan være et nødvendigt supplement til den naturliglige ventilation. Det anbefales at benytte mindre solceller som energiforsyning til den mekaniske ventilation.

Fugtbuffere

Mange såkaldte porøse materialer, det vil sige materialer, der har en meget åben overflade og en indre struktur, præget af små og store porer, er gode fugtbuffere. De ’suger’ nærmest rumfugten til sig. Især hvis denne er høj, og når fugtighedsprocenten falder igen, og rummet får en mere tør luft, afgiver de porøse materialer igen fugten til rummet. Ubrændt ler, som ældre huse ofte har i etageadskillelsernes lerindskud eller mange steder som indvendige vægge, er som ovenfor nævnt en god fugtbuffer på grund af lerets særlige struktur.

Når lofterne før i tiden blev pudset med kalkmørtel på rørvæv virker loftfladen som en god ’fugtbuffer’, idet materialerne er poreåbne og derfor fugtabsorberende. Hvis de pudsede lofter plastikmales, mister man denne klimaregulerende effekt.

Fjern årsager til kondens

Ikke-porøse materialer som glasruder, granitsten, hårde klinker, jern, metal og plastikstoffer har ikke disse fugtregulerende egenskaber for indeklimaet. Her vil der derimod kunne opstå en uheldig fugtdannelse i form af små vanddråber, hvis disse materialer og overflader er koldere end rumtemperaturen. De kolde flader afkøler rumluften, og da denne derved rent fysisk kan indeholde mindre vanddamp, kondenserer denne på den kolde overflade.

Kondens kan ske direkte på en ydervæg, hvis denne ikke er isoleret eller dårligt isoleret, især hvis der står store genstande, bl.a. lænestole, bogreoler eller en sofa lige op ad væggen. Sofaen skaber stillestående, kold luft tæt op ad væggen, hvilket forhindrer, at den kondenserede fugt fordamper eller ventileres bort, samt at væg varmes op af rumluften. Så følg rådet om at bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, kun må indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.

Løsninger på fugtproblemer

Når de professionelle skal på banen

Løsning på fugtproblemer indebære ofte at der skal laves større håndværk. Og her er det tilrådeligt at få professionelle folk på banen således at udfordringerne udføres korrekt. Fugt kan trænge ind i boligen på  flere måder: Det kan enten ske som en direkte eller indirekte påvirkning i form af fx. slagregn. Opstigende fugt kommer nedefra og vandrer sammen med salte op gennem sokkel og murværk, hvor det standses ved udligning af vandtrykket. Fugt kan komme ind sidelæns gennem kældervægge, hvor det omkringliggende terræn yder et tryk på kælderkonstruktionen. Hvis konstruktionen af dit hus ikke er lavet korrekt, kræver løsning af fugtproblemer en indgriben i fundamentale konstruktioner.

Hvis gulvet ligger direkte på terræn

Skal der laves såvel fugtisolering som varmeisolering. I bygninger uden kældre udgør fundamentet ofte en betydelig kuldebro. Gulv skal typisk udgraves så der bliver plads til kappilarbrydende lag, støbebatts, fugtspærre mv. Her skal også tages højde for gulvvarme, afløb og dræn i terræn. På ældre huse skal man ogaå passe på ikke at underminere de sjældent ret dybe fundamenter.

Utæt støbeskel

Overgangen mellem væg og gulv kan være svær at holde tæt, da bevægelser i terræn ofte vil manifestere sig som revner, hvor fugten får mulighed for at trænge ind. Hvis der kan ske en fugtvandring fra undergrunden gennem sokkel og op i murværk er der tale om opstigende grundfugt. Det sker, når det kapillarbrydende lag (murpap eller lign.) mellem sokkel og murværk er beskadiget, manglende eller utilstrækkelig udført.

Indvendig varmeisolering

Ved indvendig efterisolering er der stor risiko for at vanddamp, produceret i rummet eller tilstødende rum fortættes til vanddråber på den kolde ydervæg bag isoleringen, hvorved der dannes mug og skimmel på dette sted, plus, at de organiske materialer, der fugtes op, vil rådne. Man skal derfor være overordentlig forsigtig og omhyggelig, hvis man isolerer et hus indvendigt.

tilbud kontakt
Få tilbud Kontakt os
bestil shop-KNAP-08
Bestil service Om os

Isoleringsmaterialer

Uorganiske isoleringsmåtter: Glasuld – Mineraluld. Organiske isoleringsmåtter: Høruld – Papiruld – Træfibre – cellulose. Lette, faste plader eller kugler: Foamglas – Polystyren. Tungere plader eller kugler : Gasbeton – Hempcrete – Kork – Leca – MicroTherm – Perlite – Calsitherm plader. Nye isoleringsmaterialer: Aspen Aerogel – Aerowool – Kooltherm.

Det er luften som isolere – I langt de  fleste isoleringsmaterialer er det egentlige ’isoleringsmateriale’ stillestående luft. Man bruger blot mange forskellige materialer til at sørge for, at luften står stille i materialet. Eksempelvis ved en hulmursisolering er det den stillestående luft mellem eller i isoleringsmaterialerne, der isolerer. Men uden et luftfyldt isoleringsmateriale, f.eks. kugler eller granulat, til at holde luften i hulmuren stille, opstår der en ’skorstenseffekt’ mellem den kolde ydervæg og den varme indervæg – eller nogle gange omvendt – der får luften til at cirkulere, og dermed ikke stå stille, hvorved den ikke isolerer.

Isoleringen skal bevare sin form – Isoleringsmaterialernes isoleringsevne reduceres betragteligt, hvis de ’synker sammen’ med tiden, f.eks. på lofter, hvor der trædes udenfor eventuelle gangbroer, ved lodret isolering i ydermure, fordi isoleringsmåtterne krummer eller krøller, eller fordi granulat eller kugler synker mere sammen end ved monteringen. Man kan benytte stive plader, der ikke kan deformeres ved trin eller tyngdekraften, men her er der så kuldebroproblemer ved tilpasningerne.

Isoleringen må ikke holde på fugten – Det er meget vigtigt at isoleringsmaterialerne ikke på nogen måde holde på den fugt, der uundgåeligt kommer ind i og gennem disse. Her er de ’hårde’ og ’lukkede’ materialer bedst, Lecanødder, Polystyren og Foamglas, mens materialer som rockwool, glasuld, papiruld, træfiber og hørfibre er mere tilbøjelige til at suge fugt til sig og holde på denne. Ved brug af disse materialer er en helt tæt dampspærre således vigtig. Indeklimaplader virker på en helt anden måde, nemlig ved at absorbere fugtes og afgive denne igen, når den relative luftfugtighed i rummet falder. Dette er en stor fordel for reguleringen af fugten i rummene.

fugt isolering

Mineraluld og glasuld holder meget på fugten, hvad der kan medføre råd og svamp i tilgrænsende materialer, hvis mineralulden ikke kombineres med en helt tæt dampspærre. Fugtigt og halvfugtigt mineraluld kan være bærer af ægte hussvamp. Mus elsker mineraluld og bygger gerne reder og gange i det.

Foamglas bliver fremstillet af 100 % genbrugt glas. Det knuste glas blandes med nogle særlige aktivatorvæsker, hvorefter blandingen varmes op til 1300 °C og udsættes for en opskumning. Ved langsom nedkøling kan de lukkede glasceller støbes til plader, mens en hurtig nedkøling anvendes til fremstilling af kugler.

Polystyren fremstilles af råolie, der ved en polymerisering (kemisk proces) omdannes til ’ekspanderet polystyren’, også kaldt EPS, d.v.s. lukkede plast/styrenceller. Det kridhvide faste stof kendes også under navnet ’flamingo’, og det anvendes til alle mulige former for emballage, fyld- materiale eller

Polystyren har en rimelig god trykstabilitet, er fugtbestandigt og har en lang holdbarhed. Det er uhyre nemt at forarbejde og håndtere og tilmed ganske ufarligt. Polystyren afviser vand totalt, kan ikke rådne og fugter heller ikke omgivelserne op. Polystyren er dog letantændeligt og brandfarligt. Det kan derfor ikke anvendes i ydervægge eller tage, medmindre det er indkapslet af gips eller kalkpuds. Nyere erfaringer viser, at myrer kan spise polystyren, hvorved det forsvinder helt.

Hempcrete er et relativt nyt isoleringsprodukt, hvor man blander stumper af hampeplantens kraftige stængler i kalkmørtel eller KC-mørtel. Det kan ske som byggeblokke, som støbemateriale i forskalling eller som et udkastet pudslag på en væg. Isoleringsmaterialet kan benyttes til vægisolering, gulv- eller loft/tag-isolering. I forhold til efterisolering af ældre huse er Hempcrete interessant som et muligt materiale til indvendig efterisolering på grund af en meget billig og simpel påførselsmåde. Hempcrete kan pudses med kalkmørtel, og isoleringen omfatter derfor hverken gipsplader eller plast-dampspærrer.

Kork-egetræer vokser i Portugal, Spanien og Nordafrika. Korkegen adskiller sig fra andre træsorter ved, at træet ikke dør, hvis man fjerner dets bark. Tværtimod kan korkegen gendanne sin egen bark – og hvert træ kan høstes for bark cirka hvert niende år. I Europa kommer størstedelen af korken fra store korkskove i Portugal. Kork kan anvendes som indvendig vægisolering i bygninger, da korken ikke suger fugt, rådner eller afgiver giftige dampe. Dernæst til vandret isolering af uudnyttede lofter, idet man kan gå direkte oven på korkpladerne. Endvidere isolering af tage, kældre og etageadskillelser. I Sydeuropa benyttes kork også som byggemateriale, direkte og synligt i husenes facader, hvorved man også udnytter den smukke og holdbare mørkebrune, changerende farve og den varierede tekstur.

Leca fremstilles af en fed, plastisk ler, der æltes, renses og tilsættes organiske materialer. Efter en tørring brændes leret ved 1100° C i store ovne, hvor de organiske materialer fordamper og efterlader tusindvis af hulrum i de brændte, små lerklumper. Derved bliver disse ’lernødder’ luftfyldte, lette og dermed isolerende. Mest anvendt til isolering mod terræn og fundamenter, men Leca er også velegnet til efterisolering af gamle uisolerede skorstene, da såvel nødder som Lecabeton kan hældes ned i skorstenen fra oven, samtidigt med at der nedsænkes en Isokærn-indsats.

Perlite fremstilles af den vulkanske bjergart, perlit, der pulveriseres til sand og varmes op til 1100°C. Ved denne proces udvider sandkornene sig op til 20 gange i volu- men, nærmest at sammenligne med popcorn. Perlite forekommer derfor fortrinsvis som kugler.

MicroTherm indeklimaplade  består af calciumsilikat, der fremstilles af rent kvartssand, som smeltes ved 1300°C, hvorefter der tilsættes kalk (Calciumkarbonat), hvorfra metallet Calcium forbinder sig med silikaten fra sandet. MicroTherm plader udmærker sig ved sine kapillarsugende og samtidig termiske egenskaber, der gør materialet egnet for indvendig efterisolering uden brug af dampspærre. Ideen er at den indvendige overfladetemperatur hæves via opvarmningen i huset, så overfladekondens undgås, samtidig med at fugt, der kondenserer i materialet, fjernes i samme takt som fugten tilføres, så der ikke opstår kritiske fugtforhold i materialet. Den udtørrende funktion stammer fra materialets kapillarsugende egenskaber, der muliggør en kraftig fugttransport i materialet, der skyldes sammensætningen af store og små porer. Dette betyder, at fugt, der ved diffusion flyttes fra indeklima ind i materialet, fordeles over hele den isolerede væg. Igennem materialets mindste porer suges kondenseret vand tilbage til overflade, hvor vandet afgives til indeklimaet ved fordampning, hvorefter vanddampen bortventileres med boligens naturlige luftskifte. Der opstår en dynamisk ligevægt, hvor mængden af vanddamp, der tilføres materialet (igennem de største porer ved diffusion fra indeklimaet), er ligeså stor og modsatrettet den mængde vanddamp, som ved kapillarsugning transporteres tilbage til den indvendige overflade. Vel og mærke en ligevægt, hvor materialet er tørt.

Calsitherm Indeklimaplade består af calciumsilikat, der fremstilles af rent kvartssand, som smeltes ved 1300°C, hvorefter der tilsættes kalk (Calciumkarbonat), hvorfra metallet Calcium forbinder sig med silikaten fra sandet. Calsitherm Indeklimaplader monteres ved fuldklæb- ning med hydraulisk kalkmørtel. Man kan skrue, bore og ophænge tunge genstande i pladerne. Slutbehandlingen er også hydraulisk kalkmørtel, hvor- efter væggene skal males med en poreåben maling, for at den kapillare effekt skal virke. Det vil sige ingen plastikmaling, men silikatmaling, kalkmaling eller limfarve.

Aerogel er 6 mm tykke ’måtter’ der består af amorft silikat gel (gelé), trukket ud i tynde tråde, med en særlig nanostruktur, der minimerer termisk transport af kulde/varme i materialet. Aerogel-måtterne sættes op på vægen med lim, hvorefter man pudser med mørtel direkte på dem, dog styrket af et armeringsnet af glasfiber. Overfladen males med en poreåben silikatmaling. Det er et forholdsvis dyrt materiale.

λ-værdi

Isoleringsevne også kaldet lambdaværdi er et tal, der udtrykker hvor godt et materiale leder varmen. Dette angives med det græske bogstav lambda (λ). Varmeledningsevnen måles i W/mK (Watt pr. meter Kelvin) efter devisen: jo højere λ-værdi, jo bedre er materialet til at lede varm – og omvendt: jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet. Et materiales lambdaværdi angiver, hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af 1 time ledes igennem materialet på 1 m² med en tykkelse på 1 m, når temperaturforskellen mellem de to flader er 1° C.

Når man måler isoleringsevnen i en konstruktion som f.eks. en ydervæg benytter man U-værdi, også kaldet for transmissionskoefficienten. U-Værdien fortæller hvor stor en varmemængde målt i Wh* der i løbet af en time passerer gennem 1 kvadratmeter af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige side er 1 grad celcius. Altså gælder samme princip her som i lambda værdi: Jo lavere U-værdi des bedre isoleringsevne.

* Watt-timen (Wh) er en energienhed svarende til en watt (1 W) strøm, der udnyttes i en time (1 time).

λ – værdi
Beton  1,50
Cementmørtel  1,00
 Murværk af massive teglsten  0,50
 Hule teglblokke  0,18
 MicroTherm indeklimaplade  0,065
 Calsitherm Indeklimaplade  0,062
 Kork  0,040
Mineraluld 0,035
Polystyren 0,035
Aerogel 0,015

Relativ luftfugtighed

Luft indeholder altid fugt. Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Hvis luften afkøles til under dugpunktet, vil luftens fugtighed kondensere og blive til vanddråber (kondens). Luftens fugtighed måles på et hygrometer i g/m3 luft.  Begrebet Relativ Luftfugtighed (RF) angiver forholdet mellem det aktuelle vanddampindhold i luften og det maksimale vanddamp (fugt), som luften kan indeholde ved den pågældende temperatur.

Et godt indeklima har relative fugtighed i beboelsesrum på under 40% (vinter) og 60 % (sommer). Hvis den relative luftfugtighed kommer over disse værdier er der risiko for mug og skimmel. Skimmelsvampe kan give allergi og astma og kan være skyld i træthed, hovedpine og åndedrætsbesvær. Det enkelte menneskes reaktion er dog forskellig. Nogle er meget følsomme overfor disse stoffer og andre er slet ikke.

relativ luftfugtighed

Vi kan hjælpe ved fugtproblemer

  • Med rådgivning om hvorfor fugt opstår i din bolig.
  • Med rådgivning om løsninger på fugtproblemer.
  • Med håndværkshjælp til at ordne fugtproblemer.
  • Med at løse jeres fugtproblemer, en gang for alle.

Vi er eksperter i spanske boliger og kender således alt til udfordringer med fugtighed, dårlige lysforhold, manglende ventilation, dårlig og dyr opvarmning – altså alle de ting som almindeligvis tages for givet i en velfungerende helårsbolig. Vi kender udfordringerne og vi ved hvordan de løses ordentligt og effektivt. Vi symptombehandler ikke, men viser årsagerne til problematikken og rådgiver om hvilke muligheder I har for at løse udfordringerne.

tilbud kontakt
Få tilbud Kontakt os
bestil shop-KNAP-08
Bestil service Om os

Brug for hjælp?
Vi er eksperter i spanske boliger og kender således alt til udfordringer med fugtighed, dårlige lysforhold, manglende ventilation, dårlig opvarmning. Vi symptombehandler ikke, men viser årsagerne til problematikken og rådgiver om hvilke muligheder I har for at løse udfordringerne. Brug os meget gerne som jeres sparringspartner og får vi også lov til at løse opgaverne for jer er det bare super – på forhånd tak for jeres henvendelse.