Solceller i Spanien

Man kan spørge sig selv hvorfor der er så relativt få solceller på Costa del sol, når der er så mange soltimer. Svaret er dog enkelt. Mens lande som fx Danmark har støttet og opfordret til mere grøn energi – mere vand- vind- og solenergi – så har de politiske vinde i Spanien været mildest talt ugunstige overfor grøn energi generelt og solceller i særdeleshed.

Den tidligere konservative minister for energi og turisme José Manuel Soria, stod bag “Kongeligt dekret 900/2015” om solskat (Impuesto al sol), der betyder at ønsker man at producere energi via solceller skal man betale en høj skat, der i praksis gør det helt urentabelt at producere energi via solceller. Endvidere indeholder dekretet også så mange bureaukratiske regler, der skal opfyldes at det i realiteten betød fuldt stop for solceller i Spanien. I 2018 fik Spanien ny regering og den nye minister for energi, Álvaro Nadal, lovede at det vil blive nemmere og mere attraktivt at investere i solenergi.

 

solar

Andasol Solar Power Station, Granada, Spanien

En solcelle omdanner solens solenergi til elektrisk energi. Solceller producerer el helt uden bevægelige dele, og der er derfor tale om en meget robust og driftsikker teknologi. Solcelleanlæg er karakteriseret ved deres modulære opbygning, idet de består af et antal solceller, som kobles sammen til at give anlægget den ønskede strømstyrke og spænding. For at beskytte solcellerne pakkes de ind i plast, glas og en aluminiumsramme.

Processen hvor man omdanner lys til elektrisk energi benævnes fotovoltaik, hvorfor et solcelleanlæg også kaldes et fotovoltaisk system (engelsk; photovoltaic, PV-system). Da solceller producere jævnstrøm (engelsk; direct current, DC), skal der bruges en inverter, der kan ændre strømmen til vekselstrøm (engelsk: alternating current, AC). Solcellerne monteres på stålrammer. Undertiden i en fast position op mod solen og undertiden bruges et solsporings system til at forbedre systemets samlede ydeevne.

 

solar-002

Af afloresm, Wikipedia

Koncentreret solkraft

Koncentreret solkraft (engelsk; Concentrated Solar Power, CSP) anvender spejle til at samle sollys fra et stort område og videresende det til et mindre område. Solenergien konverteres derefter til damp ved hjælp af en dampgenerator. Således produceres der vedvarende energi som enten vedvarende varme/kulde eller elektricitet. CSP-genereret elektricitet kan skabes på flere måder: Parabolsk trug: samler solstrålerne i den centrale del af trugene og opvarmer en varmetransmissionsvæske, som sætter gang i produktionen af damp, der driver en dampturbine, som driver en generator. Soltårne: hvor der på toppen er monteret en modtager, som opfanger solstråler, der er samlet og videresendt af store spejle, som omgiver tårnet. Den samlede solvarme opvarmer vandet i modtageren, vandet fordamper og driver en dampturbine, som driver en generator. Heliostater: Hundredvis af spejle, koncentrerer sollyset mod en enhed på mellem 400 og 1000 grader celsius. Parabolsk tallerken: En opsamler er udstyret med en modtager, som sidder centralt i den tallerkenformede opsamler. Denne modtager er med til at varme en væske op, som driver en motor.

 

solar-003

Af afloresm – PS10-solkrafttårnet ved Sevilla

Opsætning af solceller

Opsætning af vindmøller i naturen har ikke altid afstedkommet den helt store entusiasme og begejstring fra hverken naboer eller organisationer der beskæftiger sig med naturfredning. Ligeledes har opsætning af solceller – især på private hustage – ligeledes afstedkommet adskillige løsninger som måske er gavnlige for miljøet, men bestemt ikke er pæne. Undertiden har opsætning af solceller ligefrem ført til større nabostrid, hvor klagerne går på æstetikken og at solcellerne blænder og reflektere solen så det er meget generende. Og dette skønt producenterne hævder at deres produkter ikke reflektere og godt kan bruges også hvor der fx er forbud mod glaserede tegltage.

Dette har fået myndighederne til at tænke sig om en ekstra gang inden de giver tilladelse til at opsætte nye solceller. Meget tyder på at i byområder der har historisk og kulturel betydning bliver der meget svært at opnå tilladelse til at opsætte solceller. Således eksempelvis i de hvide landsbyer i Andalusien. I stedet vil der formentlig blive givet tilladelser til at opføre solcelle parker. Det bør dog nævnes at teknologien går i retningen af at gøre solcellerne “usynlige,” ved at integrere solceller fx i tag og vægge på nye bygninger. Hvilket vil muliggøre solceller på steder hvor det i dag ikke er muligt.

solar-017

Hvilken størrelse solcelleparkerne vil få afhænger af flere faktorer. De solcelle parker, der eksistere rundt omkring i verden er ganske store og meget tyder på at fremtidens solcelleanlæg bliver endnu større. Fx er der i Danmark ved Bregentved Gods i Haslev, Sjælland planer om at opstille et anlæg på 410 hektar – svarende til mere end 800 fodboldbaner! Om fremtidens solcelleanlæg bliver sådanne gigantiske anlæg eller vi mere vil se lokale mindre anlæg afhænger især af hvordan man løser udfordringen med at lagre energien.

Mange mener at solcelleparker og gigantiske vindmøller er nogle anmassende konstruktioner, som ødelægger det man holder af ved landskabet. Ligeledes er et kritikpunkt at en solcellemark fjerner dyrkningsgrundlaget. Der er gjort nogle forsøg med at få høns, får og lam til at trives under solcellerne, men generelt er det således at opsætning af stativer med solceller gør at området kommer ud af landbrugsdriften. Det modsatte argument fremføres dog også. At det netop er en fordel ved solcelleparker at landbrugsjorden ikke tages ud af drift, når man lader jorden afgræsse af får imellem solcellerne og samtidig undgår at gøde og sprøjte på arealet. Der argumenteres for at dette ikke alene giver en væsentlig CO2-reduktion, men også en væsentlig pesticid- og nitratreduktion på hele arealet, hvilket også er en fordel for vores grundvand. Dertil kommer en betydelig forbedring af biodiversiteten og insekters levevilkår.

solar-018

Man kan naturligvis placere solcelle anlæggene der hvor jorden ikke er velegnet til dyrkning – fx på bjergskråninger, men dette øger så deres synlighed og sandsynligheden for at beboerne i omrеdet protesterer over at skulle blive naboer til en gigantisk solcellepark midt i naturen. Lokal modstand skyldes undertiden også at naboerne frygter tab i herligheds- og ejendomsværdi, når landbrugsjorden fyldes med solceller.

Man søger at placere solcellerne således at kun den sorte flade er synlig, mens stålkonstruktionen bagpå skjules med levende bevoksning, eller læhegn. Da højden på en solcellepark er maksimalt 2 meter og solcelleparker ikke støjer kan de skjules for både naboer, genboer og forbipasserende, så længe de laves på fladt land. Man kan med lidt omtanke lave store solcelleparker, der ikke er særlig synlige, hvilket er fornuftigt for vores naturarv og udseende af vores byer, men der er naturligvis også hensynet til samfundets udvikling – i dette tilfælde udviklingen af bæredygtig energi. Man har i høj grad den samme diskussion når der ønskes struktur investeringer som højspændingsledninger, kraftværker, veje og jernbaner.

 

solar-004

 

Løsninger til at lagre energi

I takt med at vi får mere og mere af vores elektricitet fra solceller og vindmøller, bliver det et stigende problem at kunne gemme elektriciteten, når produktionen overstiger det øjeblikkelige behov. Vindmøller producerer strøm, når vinden blæser, og solceller producere strøm når solen skinner, hvilket betyder, at produktionen ikke altid svarer til behovet. Der findes mange løsninger til hvorledes man kan matche udbud og behov.

solar-019

Pixabay. Ddouk

Udveksling over store afstande
En af løsningerne er at gå internationalt. Fx udveksler Danmark energi med Norge, Sverige og Tyskland. Norge kan for eksempel standse deres vandkraftværker, når der er billig overskudsstrøm fra danske vindmøller, så man kan sige, at Norge er et batteri for dansk vindmøllestrøm.

Lagring af energi via damvarmelager
Da Vojens Fjernvarme indviede verdens største damvarmelager i 2015, blev teknologien hyldet som fjernvarmens nye håb. Men i dag, hvor der er bygget fem sådanne lagre i Danmark, har fire af dem problemer med utætheder og våd isolering, så varmen forsvinder ud i den blå luft. Ideen er at vandet om sommeren varmes op til 90 grader ved hjælp af solfangere. Om vinteren sendes varmen ud på fjernvarmenettet til forbrugerne, indtil vandtemperaturen når under 40 grader omkring januar. Men der er gået hul på lagrenes isolerende låg, hvilket giver et årligt varmetab på 35-45 procent. Når plastmembranen lækker, bliver isoleringen våd, og varmen fordufter.

Man kan ikke helt blive enige om hvad hullerne skyldes. Nogle mener at hullerne i låget (de to plastmembraner, lineren) er menneskeskabte; at der ved et uheld er prikket hul på membranen. Men andre mener, at årsagen ligger i det overordnede design. Tidligere tests har vist, at plastmembranerne kun har en levetid på 3-4 år ved 90 grader. Når plasten ikke længere dur, så bliver den sprød. Plasten mister sin fleksibilitet, og derfor kan der gå hul på lineren. Alternativer som at erstatte plastlåget med metal vil blive så dyre at etablere og drive, at der ikke vil være økonomi i et damvarmelager.

solar-020

Pixabay.  jbark44

Lagring af energi via batterier
Batteridrevet solcelleanlæg bruges traditionelt alle steder hvor der ikke er muligt at trække ledninger til det almindelige el-net. Faste systemer: Vand-udpumpning, busstoppested og fartmåler, parkeringsautomater, sommerhus, kolonihavehus, lanbrugs automater, skiltebelysning og gadebelysning. Mobile systemer:  solcellebiler, solcellebåd, skib, yacht, solcellefly, campingvogn, autocamper og spejdere. Det har længe været muligt at lagre overskudsstrøm i batterier, men det er først nu ved at være interessant for almindelige mennesker, da teknologien hastigt gør batterier billigere og langt nemmere at betjene. Også for boligejere uden solceller bliver det snart teoretisk set muligt at spare penge ved at købe strøm fra elnettet, mens den er billigst, og opbevare den til senere brug.

Et blybatteri er det rigtige valg, hvis du ønsker et billigt solcelleanlæg med et sikkert, gennemtestet batterilager. Blybatterier holder typisk omkring 7 år. Det vil derfor blive aktuelt at udskifte batterierne 2-3 gange i løbet af solcelleanlæggets levetid. Et lithiumbatteri har en forventet levetid på over 20 år, og skønt de er dyrere end blybatterier, betaler de sig selv hjem flere gange via den lange holdbarhed.

 

solar-007

Cresant Dunes , U.S. Department of Energy

 

Lagring af energi via flydende salt

Solcelleparken Cresant Dunes I USA benytter koncentreret solkraft (engelsk; Concentrated Solar Power, CSP)  Her er det spejle, der følger solen og sender strålerne mod et tårn.  Inde i tårnet er der et lager af kalium og natriumnitrat på omkring 25.000 tons. Det bliver opvarmet til 288 grader, hvilket gør, at saltet smelter. Denne væske cirkulerer så rundt inde i nogle smalle og tynde rør, der leder væsken op til tårnets top. Her stiger væskens temperatur kraftigt, når den møder sollyset, som solcellespejlene reflekterer mod tårnet.

Her bliver væsken opvarmet til 560 grader, inden den flyder tilbage ned i tårnet og ender i en stor tankbeholder, hvor det bliver opbevaret. Det smeltede salt, kalium og natriumnitratet, fastholder varmen effektivt inde i tankbeholderen. Og når energien er påkrævet, bliver varmen omdannet til elektricitet. Det sker ved, at det smeltede salt bliver sendt gennem en varmeveksler, der koger vand. Dampen fra det kogende vand driver så en traditionel dampturbine. På denne måde kan Crescent Dunes levere strøm til 75.000 boliger i delstaten Nevada, selvom solen er gået ned.

Lagring af energi via dæmning og søer

I bjergrige lande kan man lagre energi ved at dæmme vand op i højt beliggende søer og senere lade vandet løbe ud gennem turbiner. Eller man kan direkte pumpe vand fra lavtliggende søer (eller havet) til højtliggende bassiner.

solar-006

Vinuela sø, Spanien

Miljømæssige fordele ved solceller

Reduktioner i udledningen af drivhusgasser
Fortrænger forbrug af kul
Reducere udledning af CO2
En fossilfri fremtid.

solar-030

Økonomiske fordele ved solceller

  • Solceller kan være en god forretning, hvis man vælger et anlæg, der passer til sit forbrug, får tilmeldt sig en støtteordning og desuden er god til at bruge strømmen, når den bliver produceret.
  • Huse med solceller er ofte nemmere at sælge og har en højere salgpris sammenlignet med tilsvarende huse uden solceller.

En investering i solceller alene ud fra en økonomiske betragtning er bestemt ikke et entydigt regnskab. Anskaffelsespris for solceller er stadig forholdsvis høj. Det kan derfor ikke altid svare sig at investere i dem, hvis man kigger på tilbagebetalingstiden, som kan løbe op i 20-30 år, hvis man får installeret solceller i dag.

Det som især har indflydelse på regnskabet om solceller er en god forretning eller ej er:

  • Pris for anskaffelse – Solceller har raslet ned i pris og fortsætter med at blive endnu billigere. De skal dog blive endnu billigere og endnu mere effektive før man entydigt kan sige at de er en god økonomisk forretning. Så her skal kigges på prisudviklingen på batterier og solcelleanlæg · Praktisk levetid af batteripakker og solceller.
  •  Tariffer, gebyrer og tilskud – Det som solceller producere er elektricitet. Og hvordan el priserne udvikler sig er meget afhængig af politiske tiltag. Således udgør prisen pr Kwh en lang række gebyrer og tilskud. Og det er denne pris for elektricitet som forbrugeren skal betale, der skal bruges til udregningen om hvornår solceller er rentable. Problematikken for politikkerne er at solceller på den ene side giver et mere grønt miljø, men på den anden side så er der rigtig mange skatter og indtægter til staten forbundet med energi. Det er ikke ubetinget i statens interesse at vi allesammen bliver selvforsynende med elektricitet.
  • Feed-in tariff (renewable energy payments) er en politisk mekanisme til at fremme investeringer i vedvarende energi. FIT tilbyder langtidskontrakter til producenter af vedvarende energi, typisk i forhold til produktionsomkostningerne ved den vedvarende energiteknologi.Teknologier såsom vindkraft tilbydes typisk en lavere pris per kWh end solkraft og bølgekraft, som typisk er dyrere at producere.
    Feed-in tariffer inkluderer ofte en mekanisme, der nedsætter tariffen over tid, for at motivere til omkostningsreduktioner. Målet med feed-in tariffer er at kompensere producenter af vedvarende energi for de øgede produktionsomkostninger ved produktionsformen, således at der sikres motivation for investeringer i vedvarende energi.

 

Installed solar generation capacity (MW)
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Solar PV 125 637 3,355 3,399 3,840 4,261 4,561 4,639 4,646 4,656 4,669
Solar thermal 11 11 61 232 532 999 1,950 2,300 2,300 2,300 2.300
Total 136 648 3,416 3,631 4,372 5,260 6,511 6,939 6,946 6,956 6.969

Kilde Wikipedia

Sådan måles elektricitet

Watt beskriver den hastighed, hvormed el bliver brugt på et bestemt tidspunkt. For eksempel trækker en 15 watt pære 15 watt elektricitet til enhver tid, når den er tændt. Kilowatt-timer er hvad der vises på din elregning og beskriver, hvor meget elektricitet du har brugt. En kilowatt (kW) svarer til 1.000 watt og en kilowatt-time (kWh) er en time med elforbrug med en hastighed på 1.000 watt. Megawatts (MW) bruges til at måle output fra et kraftværk eller mængden af ​​elektricitet, der kræves af en hel by.

En gigawatt (GW) = 1.000 megawatt
En megawatt (MW) = 1.000 kilowatt
En kilowatt (kW) = 1.000 watt

 

aircondition-02

Vigtige aktører indenfor solenergi:

USA
First Solar – 54 projekter – 3,834 MWAC
Swinerton Renewable Energy – 77 projekter – 1,921 MWAC
SunEdison – 49 – 1,155 MWAC
SunPower Corporation – (inc. Sunray Renewable) 32 – 664 MWAC
Mortenson Construction – 12 projekter – 656 MWAC
Signal Energy – 5 projekter- 452 MWAC
McCarthy Building – 20 projekter – 439 MWAC
Bechtel – 2 projekter- 376 MWAC

  • eSolar – amerikansk privatejet firma, der udvikler CSP-solenergi. Siden slutningen af 2016 har firmaet ikke haft nogle aktiviteter.
  • Solar Reserve – et privat amerikanske selskab, der udvikler solcelleprojekter. Har bl.a. været involveret i Solcelleparken Cresant Dunes der benytter flydende salt til lagering af energi.

Canada
Canadian Solar – 22 projekter – 382 MWAC

Tyskland
Juwi Solar (JSI construction) – 114 projekter – 1,491 MWAC
Belectric (del af: Innogy)  – 105 projekter – 1,278 MWAC
Enerparc – 119 projekter- 1,072 MWAC
Conergy (del af: Kawa Capital; including Wirsol) – 49 projekter – 552 MWAC
IB Vogt Solar – 47 projekter – 412 MWAC
BayWa r.e. – 34 projekter- 404 MWAC
Phoenix Solar – 34 projekter – 352 MWAC
Hanwha Q.Cells – 30 projekter – 552 MWAC

  • BASF – verdens største kemikoncern. Efter BASF holdt op med at producere kassettebånd er varemærket nok forsvundet fra de fleste menneskers bevidsthed, men deres kemiske komponenter findes overalt. I tusindvis af produkter. Omkring 35.000 medarbejdere.
  • Siemens AG – er en tysk industrikoncern, der producerer alt fra kaffemaskiner til atomkraftværker. Koncernen opererer i 190 lande verden over. I forbindelse med solceller så levere Siemens fx de turbiner som genere elektricitet og har udviklet et system, der hele tiden placerer solfangeren i den position, hvor udnyttelse af solens stråler er optimal.
  • Hernán Gil – Producent af solpaneler.
  • SolarWatt,
  • Solar Millenium – tysk solfangerfirma som gik konkurs i 2011. Firmaet var bl.a. involveret i Andasol projektet i Spanien.  Datterselskabet Flagsol GmbH (Köln) har efter konkursen videreført aktiviteterne indenfor solenergi og har fokus på parabolske solfelter (CSP).

Kina
TBEA SunOasis – Kina – 8 projekter – 440 MWAC – verdens største EPC, med en markedsandel på 2% i forhold til installeret solceller
Jinko Power, verdens største producent af solpaneler
Trina Solar – 3 projekter – 348 MWAC
Yingli Solar – 9 projekter – 338 MWAC Yingli Solar er en af de største producenter af solpaneler i verden med mere end 60 millioner paneler fordelt i mere end 90 lande. De samarbejde bl.a. med det spanske elselskab Iberdrola
Sungrow, Power Kina,
Beijing Enterprises Clean Energy Group
Edri 11
Xinyi Solar Institute.

Indien
Sterling & Wilson (del af: Shapoorji Pallonji Group)  – 49 projekter – 1,248 MWAC
Tata Power – 8 projekter – 359 MWAC
Bharat Heavy Electricals – 9 projekter – 308 MWAC
Greenko.

Frankrig
Eiffage – Frankrig – 10 projekter- 687 MWAC

Østrig
Activ Solar – 11 projekter – 466 MWAC

Australien

  • Lyon Group, – et australsk firma, der specialiserer sig i grønne energiløsninger og har investeret hvad der svarer til knap fem milliarder kroner i et gigantisk australsk solcelleanlæg vil snart være i stand til at lagre mere af Solens energi end noget andet anlæg i verden. Anlægget, som skal opføres i Riverlandregionen i den australske delstat South Australia, bliver udstyret med 3,4 millioner solpaneler, kommer til at dække et areal på 4000 kvadratmeter, have en kapacitet på 330 megawatt og intet mindre end 1,1 millioner batterier kommer til at lagre den enorme mængde energi, som anlægget udvinder.

Storbritannien
RES Group (Renewable Energy Systems) – 12 projekter – 377 MWAC
Amec Foster Wheeler – GB – 368 MWAC
Solarcentury – 31 projekter – 316 MWAC

Spanien

  • ALTAC – spansk ingeniør- og entreprenørfirma som bl.a. har designet PS10-solkrafttårnet (Planta Solar 10).
  •  APPA – Foreningen for sektoren for vedvarende energi i Spanien.
  • UNEF -La Unión Española Fotovoltaica er sammenslutning af virksomheder, der beskæftiger sig med solenergi og fotovoltaica i Spanien.Sammenslutningen har omkring 250 virksomheder som medlemmer og dækker omkring 85% af erhvervsdrivende, der hovedsagelig beskæftiger sig med solenergi.
  • ACS Cobra – 4 projekter – 330 MWAC
  • Iberdrola – Spansk elselskab
  • Endessa – Spansk elselskab
  • IDAE – Institute for Energy Diversification and Saving 
  • Abengoa Solar (tidligere Solúcar Energía, et datterselskab af Abengoa) – Privat spansk firma der ejer PS10 solkraftværket, der anvender solenergitårneteknologien, koncentreret solvarmeteknologi. det spanske firma Abengoa leverede spejlene til PS10 solkraftværket og søger at opnå diverse patenter ifm tekniske løsninger til solenergi.
  • Ingeteam – fra Pamplona, ​​Spanien, cirka 3000 medarbejdere. Leverandør af sol- og batterilagere. Ingeteam Solar Inverter dækker hele spektret fra boligapplikationer til solcelleanlæg i den helt store skala.
  • INITEC Energía – en af de førende ingeniørvirksomheder i Spanien inden for elproduktionssektoren med opførelse af kraftværker som virksomhedens hovedaktivitet. INITEC Energía er en del af entreprenørvirksomheden Grupo ACS, en af de førende virksomheder i verden inden for byggesektoren. INITEC Energía har bla. samarbejdet med LANCO Solar, den ledende private energioperatør i Indien, om opførelsen termosolær anlæg ( koncentreret solkraft også kaldet Concentrated Solar Power, CSP).
  • SENER-Group er en spansk privat ingeniør- og teknologigruppe grundlagt i 1956.  I forbindelse med solceller er SENER aktiv via datterselskabet Torresol Energy, der beskæftiger sig med konstruktion, drift og vedligeholdelse af store termoelektriske solværker. SENER har bla været involveret i konstruktionen af NOORo solanlægget i Marokko, der er et af verdens største.
  • Acciona – spansk vindmølleproducent som i 2016 fusionerede med den tyske Vestas-konkurrent Nordex.
  • Energoya – spansk ingeniørvirksomhed fra Madrid, byggeri og konstruktion af elektriske installationer, primært Solcelle anlæg og biomasse anlæg. Cirka 100 medarbejdere. Hovedpart af aktiviteter foregår udenfor Spanien, i bl.a. Marokko, Chile, Honduras, Mexico, Colombia og Jordan.

Portugal
Martifer – Portugal – 37 projekter – 403 MWAC

Danmark

  • Rambøll Gruppen A/S – rådgivende ingeniør-, og management konsulentvirksomhed grundlagt i København med aktiviteter verden over. Omkring 14,000 medarbejdere. Rambølls rådgivning inden for solcelleparker omfatter: Tekniske og økonomiske forundersøgelser – Projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og myndighedsgodkendelse – Byggeledelse – Indregulering og idriftsættelse – Opfølgning og drift.
  • COWI – arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden. COWI har afdelinger, projektkontorer og datterselskaber i 35 lande fordelt i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nordamerika. medarbejder cirka 6000.
  • Babcock & Wilcox Vølund – hovedkontor i Esbjerg, Danmark. Cirka 450 medarbejdere, heraf 100 ingeniører. Ejet af Babcock & Wilcox, USA. Beskæftiger sig med energiproducerende anlæg baseret på et bredt spektrum af brændsler, primært affald og biomasse.
  • Det lokale fjernvarmeselskab – Cirka 60% af danskerne har fjernvarme, der produceres af 172 fjernvarmeselskaber. Dansk Fjernvarme er fjernvarmens brancheorganisation.
  • Planenergi – en almennyttig fond, en erhvervsdrivende selvejende institution, med det nedskrevne formål: At fremme anvendelsen af ressourcebesparende og miljøbevarende systemer. Planenergi tilbyder rådgivning til alle former for anlægs- og udviklingsprojekter inden for vedvarende energi. Har netværk i bl.a. Tyskland, Italien, Østrig, Irland, Spanien, Frankrig, Japan og Kina.
  • Teknologisk Institut – udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. Omkring 1000 medarbejdere hjælper virksomheder med deres teknologiske udfordringer.
  • Danmarks Tekniske Universitet – DTU, Danmarks største ingeniøruddannelsessted, og vi arbejder hver dag med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation.
  • Aalborg CSP A/S Group – udvikler og levere plane solfangere, CSP-solfangere (Concentrated Solar Power), kombinationsanlæg og varmelagre. Hovedsæde i Aalborg og afdelinger  i Spanien, Sevilla, USA, Australien og Indonesien. Aalborg CSP A/S samarbejder med verdens største producent af plane solfangere, den østrigske virksomhed GREENoneTEC Solarindustrie GmbH.
  • Landsforeningen af Solcelleejere
  • KlimaEnergi A/S – dansk virksomhed, der håndterer alle funktioner omkring beregninger, montage, ansøgninger, installation og servicering af solcelleanlæg, potentielt i hele solcelleanlæggets levetid. KlimaEnergi er en del af M5 Holding gruppen. Cirka 20 medarbejdere.
  • Better Energy Solutions – dansk virksomhed fra Sønderborg, der er en fusion af Better Energy, der udvikler og finansierer storskala-solcelleanlæg i hele Nordeuropa (Better Energy investerer i vedvarende energiprojekter som sol, vind og biomasse) og ATsolar, der installerer og vedligeholder anlæggene. Formålet med fusionen var at blive Nordeuropas førende leverandør af solcelleanlæg i stor skala. Den nye, samlede virksomhed kan håndtere hele værdikæden fra udvikling og finansiering over installation til drift og vedligehold af solcelleparker.
  • DMA International ApS er leverandør af ingeniørydelser til energisektoren.
  • Ewii Telecare A/S – et af Danmarks største energiselskaber.
  • Ørsted – et af Danmarks største energiselskaber.
  • Det danske energiselskab Eniig var tidligere involveret med investeringer på over 100 millioner kr i solcelleanlæg i Puente Genil i Spanien. De trak sig dog ud af projektet og droppede ambitionerne om at agere solparkudvikler efter tab på omkring 15 mio. kr. i Spanien.
  • KlimaEnergi, Dansk solcelle installatør.
  • Viva Energi, Dansk solcelle installatør.
  • Viasol, Dansk solcelle installatør.
  • AT Solar, Dansk solcelle installatør.

Årlige messer

Genera – Energi og Miljø International Trade Fair.

Tidsskrifter for solenergi

pv-magazine.com
greentechmedia.com
unef.es
smartgridsinfo.es
energy-supply.dk
cleanenergyco.com

 

solar-009

 

Kontakt os

[wpforms id=”393″]

 

Læs mere om:

solar-025Optimalt indeklima fugt ydrevægFugtproblemer
lystunnel fyrtårnSol- og lystunnel shop-kat-airconditionAircondition
solar-002Solceller solar-025Vedligeholdelse af solceller
solar-023Private solcelleanlæg solar-004Fælles solparker
Opvarme vand via solen solar-026Opvarme luft via solen