Standardkontrakt udlejning I Costa del Sol

Vores serviceaftaler

En samlet pakke

Du kan trygt overlade administration af din feriebolig til os.

rental-administration

Inkluderet i serviceaftalen er:

Registrering af gæster. Udlejer du privat sommerhus eller lejlighed i Spanien er du – ifølge BOJA 28, Lov om udlejning af feriebolig – forpligtet til at registrer enhver gæst indenfor 24 timer efter ankomst. Du kan gøre det selv eller vi kan gøre det for dig. 

Gæsternes ankomst – afhentning.  I forbindelse med gæsternes ankomst kan arrangeres afhentning fra lufthavnen i Malaga. 

Gæsternes ankomst – modtagelse.  I forbindelse med gæsternes ankomst kan arrangeres modtagelse af gæster, udlevering af nøgle mv. 

Rengøring. Almindelig rengøring før gæsterne ankommer.

Til jeres rådighed. Vi er til jeres rådighed pr mail, telefon og videoforbindelse. Især det sidste kan være fornuftigt når man skal følge med og befinder sig langt væk fra sin feriebolig. Via videoforbindelse kan vi vise jer de aktuelle forhold og I kan guide os rundt for at vise jer det som I gerne vil se. 

Til gæsternes rådighed. Vi er til gæsternes rådighed pr mail, telefon og videoforbindelse. Vi rådgiver gerne om mulige udflugter, hvad, hvor, hvordan – altså alle de spørgsmål som feriegæster typisk har. 

Praktiske gøremål udføres. I forlængelse af at vi er til rådighed for jer og gæsterne udføres almindelig vedligeholdelse af jeres feriebolig efter behov og nærmere aftale – fx hvis vandhanen drypper, blomsterne skal vandes, etc. 

Oprydning efter gæster. Når gæsterne er rejst udføres rengøring og der vaskes håndklæder, sengetøj mv. Hvis det ønskes kan vi også udføre status på jeres inventar og se om noget mangler eller er beskadiget. 

 

udlejning feriebolig

Fremgangsmåde ved langtidsleje

Aftalegrundlag
Vi skal underskrive en kontrakt

Bolig klargøres
Rengøring, måske mangler lidt grundlæggende interiør, stole, lamper, bestik, håndklæder etc. Måske nogle personlige effekter skal gemmes væk. Måske er boligen fyldt op med inventar der bare står og tager plads og derfor bør gemmes ad vejen. Måske boligen skal styles lidt, indrettes lidt smart – Vi gennemgår boligen og kommer med forslag til gøremål. Sammen med jer aftales hvordan boligen skal klargøres til udlejning.

Lejer skal findes
Vi har en liste med interesserede lejere. Men du kan også komme med dine egne lejere. Det er dig som lejeren skriver kontrakt med, ikke med os. Hvis vi skal finde lejerne får du tilsendt mulige emner og vores anbefalinger om hvem der vil passe bedst til jeres bolig. Herfra kan du så selv kommunikere med gæsterne hvis du ønsker det, og ellers så klarer vi de nødvendige formalier.

Løbende opsyn
Du har et sikkerhedsdepositum som del af garanti for at lejerne opføre sig pænt. Vi rykker helt automatisk ud hvis der er uregelmæssigheder – lejen bliver ikke betalt, el bliver ikke betalt, klager fra naboerne eller andet så rykker vi ud med det samme. Så vidt mulig holder vi øje med uregelmæssigheder som at lejerne ikke slæber sofa eller andet interiør op på tagterrassen, men dette løbende opsyn respektere naturligvis også gæsternes privatliv og kun ved jeres udtrykkelige instruks, vil vi anmode gæsterne om adgang til inspektion inde i boligen.   

Det er jer som helt bestemmer hvad I ønsker foretaget af gøremål og hvornår. Opstår der pludselige behov for gøremål ifm jeres feriebolig er vi der også for jer. Stormskade, oversvømmelse, eller bare et almindelig eftersyn af hvordan jeres bolig har det. Alting kan optages på video og sendes til jer således at I ved selvsyn kan følge med. Vi er jeres forlængede arm til administration af feriebolig på Costa del sol.

rental-administration

Ofte stillede spørgsmål

Har vi stadig råderet over vores bolig?
Ja. I er selv med til at bestemme hvordan lejekontrakten skal udfyldes og her kan fx anføres et bestemt tidsinterval, eller at lejer og udlejer hver især kan opsige lejeaftalen på fastlagte vilkår.

Hvem finder dem som langtidslejer?
Det er helt op til jer. I kan finde jeres egne langtidslejere igennem fx udlejningsportalerne. Her bliver man typisk lovet service som fx ansvarsforsikring. Men man får også lov til at betale en høj pris for at benytte udlejningsportalerne. I kan også overlade det til os at finde lejere. Vi har en liste med folk, der ønsker at langtidsleje.

Hvem betaler elektricitet og forbrug af vand mv. 
Det bestemmer I helt selv ud fra den lejekontrakt som indgås. Oftest aftales at det er lejerne som selv betaler efter forbrug. Hermed sikres også at I ikke bagefter sidder med en efterregning på fx elektricitet.

Hvordan kan vi selv langtidsleje en bolig?

Ønsker du at langtidsleje så se vores udlejnings hjemmeside Canillas.org, for hvilke boliger vi har til langtidsleje, deres ledighedsperioder, faciliteter, pris, etc. Du kan også blot skrive til os om hvad du ønsker. Bemærk venligst at vores ferieboliger er lokaliseret omkring Canillas de Aceituno, øst for Malaga.

Hvordan får vi jer til at stå for udlejningen?

Du skal sende os følgende: Nogle fotos af boligen. Dine ønsker til husleje – typisk omkring 550 € / md + forbrug. Oplysninger om hvornår boligen er ledig. Hvilke perioder I ønsker at udleje. Bemærk at langtidsleje er alle perioder over 3 måneder. Hvis vi vurdere at jeres bolig er interessant for os, skal vi have adgang til at se boligen. Herefter sender vi forslag til kontrakt og forslag til hvorledes din bolig kan klargøres til udlejning. Hvis du acceptere kontrakten starter vi vores samarbejde. 

Hvorfor udleje på langtidsbasis?

  • En stabil indkomst. I takt med populariteten af udlejningsportaler som fx Airbnb er steget, er også deres gebyrer steget voldsomt. Det slipper man for ved langtidsleje. Således kan langtidsleje være en stabil indtægt, der – når alle ledighedsperioder og gebyrer tages med i regnskabet – kan give jer næsten lige så meget indtjening som kortidsleje. Udenfor højsæson står mange ferieboliger tomme og efterspørgsel er her efter ophold, af typisk 3-6 måneders varighed. Du kan således nemt udleje din feriebolig også i lavsæsonen.
  • Nemt. De mange regler der er indført for kortidsleje gør det kompliceret at udleje på kort sigt. Du skal bla have aircondition i alle rum, en turistlicens, brandslukker, etc. Rigtig mange af disse regler gælder kun for kortidsleje og ikke for langtidsleje.
  • Boligen stiger i værdi. Langtidsudlejning kan være relevant hvis boligen er til slag. Mens man venter på at få solgt tjener man lidt penge. Selvfølgelig vil interesserede købere så blive mødt af et hjem som benyttes af lejerne og måske er lidt rodet. Men på den anden side set kan køberne blive mødt af en bolig der har stået tom og indelukket i lang tid. Priserne i Spanien er helt sikkert stigende og der kan derfor være fornuft i at vente på de købere som er villige til at betale prisen

Kan jeg se lejeaftalen?

Ja. Se lejeaftalen på vores udlejningsportal, Canillas.org 

Kan jeg se servicekontrakten?

Ja du kan se en standardudgave. Aftalen tilpasses jeres ønsker, hvilke perioder der er ledige, om der må være husdyr, etc.

Hvordan indgås der aftale med lejerne?

Dette foregår pr mail.

Kære lejere – Vi kan med glæde fortælle at huset er jeres hvis I stadig er interesseret. Lidt praktisk: A) Fra alle vores gæster – ikke kun den person som booker – men for alle gæster som befinder sig i vores bolig skal vi ifølge spansk lovgivning have noteret: Navn, nationalitet, alder, samt et identifikationsnummer, eksempelvis pas eller kørekort nr. – Så send os venligst disse oplysninger. B) Send også venligst en besked om at I har læst og godkendt lejeaftalen på hjemmesiden – Rental agreement – Version 1.3 – Last revised april. 2017. Ved divergerende priser og bestemmelser mellem nærværende mail og lejeaftalen eller oplysninger på hjemmesiden er det oplysningerne i nærværende mail som er gældende.  C) Vi har en gældende aftale når første del af betaling er modtaget i vores spanske bank i Canillas de Aceituno. Når betaling er modtaget sendes godkendelse af jeres bookning. D) Lejeperiode begynder den x og lejeperiode slutter den x. – Slutrengøring 69 €, Elektricitet 0,3 € pr. Kwh, Internet (WI-FI) 26 € / md.– Sikkerhedsdepositum ved langtidsleje er 2 md. husleje.– Husleje per md er x  – Håndklæder, sengetøj er inklusiv. – Inklusiv forbrug af gas og vand, turistskat – Priser for langtidsleje er excl. forbrug af internet og elektricitet – Ved langtidsleje udlejes kun hele måneder. – Der er ingen lejepris for at bringe hund eller kat, men der skal betales et ekstra rengøringsgebyr på x pr. dyr, der medbringes. – Alm pris for langtidsleje er for to personer. Ekstra gæster er 5 € per dag. Børn under 4 år er altid gratis. –  Første betaling – Sikkerhedsdepositum. Betales nu.  Anden betaling – Senest ved ankomst betales første måneds husleje.  De månedlige huslejer – Hver måned betales husleje + forbrug af el, internet. Opgørelse. – Efter fraflytning opgøres el regning, slutrengøring, rengøring efter eventuelle husdyr samt hvis noget skulle være gået i stykker – Opgørelse fremsendes senest en uge efter fraflytning. I finder massevis af oplysninger om byen og område på vores hjemmeside: Canillas.org  Bare spørg. Vi er kun glade for at hjælpe. Med venlig hilsen Canillas Service.

Hvad koster det at få jer til at varetage langtidslejen?

Vores servicegebyr er 99€ pr. md. For dette servicegebyr står vi til rådighed for gæsterne med hjælp og rådgivning. Hvis gæsterne ønsker noget ekstra – fx at blive kørt til lufthavnen, eller anden service – så betaler de særskilt og ekstra for dette. 

Hvad kan vi tjene på at udleje vores bolig?

Typisk kan I tjene omkring 450€ pr. md. Dette fremkommer ved at lejeren betaler fx 549 € pr. md. Lejen er inklusiv vand og ejendomsskat og skat for affald, men eksklusiv elektricitet og evt. internet. Dette betaler lejer selv a conto. Fratrukket vores servicegebyr på 99 € pr md er den løbende udbetaling til jer på 450 € pr. md.

Skal jeg betale skat af udlejningen?

Ja, du skal betale skat af udlejningen på helt normale gældende vilkår.

Er der behov for at have turistlicens til langtidsleje?

Nej, der er ikke behov for turistlicens ved langtidsleje.

Kan I gøre vores bolig attraktiv for langtidslejere?

Ja. Vi kan hjælpe med at style og rydde op i din bolig således at der er attraktiv for et nordiske publikum. Vi kan komme med forslag som I kan overveje.

Kan vi leje møbler, interiør, håndklæder mv af jer?

Ja. Hvis der mangler havestole på terrassen eller andet kan i låne det af os.

Hvilke fordele har lejerne af jer?

Massevis! Lejerne har nogle lokalt de kan kontakte. Vi passe på alle lejere som en stor familie. Ligeledes har lejerne adgang til et stort fællesskab med andre lejere via vores facebook forum – herigennem kan nemt udveksles gode råd, laves aftaler om fælleskørsel, koordineres indkøb i de store supermarkeder, laves aftaler om fællesspisning, aftale vandreture, evt.  Ligeledes har alle vores lejere adgang til meget fordelagtigt at kunne leje, låne vores cykler, quad bikes etc.

rental-administration-04

Kontakt os

[wpforms id=”393″]

 

knap-cleaning Læs mere om
rengøring
knap-garden-work Læs mere om
havearbejde
knap-pool2 Læs mere om
pool service
knap-driving Læs mere om
kørsel
knap-on-the-spot Læs mere om
På stedet service
shop-KNAP-01 Læs mere om
Registrering af gæster
knap-rent-house Læs mere om
langtidsleje
knap-agreement Læs mere om
serviceaftaler